Om dykker plu2

dykker plu2 ved det gode dykkerskib Tarra i Hania på Kreta
dykker plu2 ved det gode dykkerskib Tarra i Hania på Kreta

Jeg har brugt tre år på at rejse rundt i verden for at dykke og få erfaring som PADI dykkerinstruktør.
Gennem disse tre år har jeg blandt andet haft et par tusinde prøvedykkere med i vandet, som deltog på et PADI Discover Scuba Diving.

PADI Discover Scuba Diving kurset er opbygget således at deltageren gennemfører shallow water session nr. 1 og Open Water Dive nr. 1 af PADI Open Water dykker kurset. Deltageren behøver derfor ikke at gennemføre disse igen, hvis vedkommende vælger at blive certificeret som dykker umiddelbart efter prøvedykket.
Derfor forsøgte jeg ofte at sælge PADI Open Water dykker kurset til de oplagte kommende aquanauter med argumentet om at de sagtens kunne gennemføre PADI Open Water kurset på 3-4 dage, nu hvor de allerede havde gennemført en del af kurset, og på den måde let kunne få sig et PADI dykkercertifikat. Hovedargumentet fra de af mine kunder som afslog tilbuddet var, at de var på ferie, havde deponeret hjernen i afrejse lufthavnen og derfor ikke havde i sinde at spilde deres ferie med at læse teori. Det er jo sådan set fuldt forståeligt!

I maj 2004 var jeg så heldig at blive far til en skøn datter (Ellen Amalie) og dette satte en stopper for min udenlandsfærd idet min kæreste gerne ville være i nærheden af de danske sundhedsmyndigheder de første par år af Ellen Amalies liv. Der var det at jeg besluttede at oprette dykkerteori.dk med det hovedformål at lære danskerne teorien til de forskellige PADI dykkerkurser og give dem et officielt PADI referral dokument på den beståede teori således at de ikke behøver at lære teorien mens de er på ferie, men kan lære den i deres eget tempo før de rejser. PADI referral kurser bliver afholdt af PADI dykkercentre over hele verden, og det eneste krav er at man skal fortsætte sin uddannelse senest et år efter at man har bestået teorien.

I februar 2008 flyttede dykkerteori.dk ind i duckyard kontorfællesskabet på Svanevej i København NV. Med denne flytning blev der åbnet mulighed for faste åbningstider og salg af dykkerudstyr, snorkeludstyr, lygter og meget andet.

I 2011 solgte jeg hele virksomheden og har derfor ryddet godt ud i siderne her. Hvad der kommer til at ske her fremover vil fremtiden vise – som man siger…